Du kan på siden “Om Mig” læse lidt mere uddybende om mit private, professionelle og musikalske liv so far, og dermed også den process jeg har været igennem rent musikalsk med først selv at spille og synge, så modtage undervisning solo og i kor, og senere i diverse bands med mere og mere ‘gods’ i etc. Jeg har været ved at gennemrode alt, hvad der hed eksterne harddisks, telefoner, Facebook o.lign. for at prøve at få skrabet al den musik sammen, som jeg har sunget noget på i større eller mindre grad fra da jeg var ca 14 år og frem, i et forsøg på, at få det samlet ét sted, hvilket var et af hovedformålene med denne hjemmeside. Der er ret naturligt mest fra efter man fik smart phones og nemt kunne optage selv. Det meste kan man selv sidde og bladre rundt i ovre på min YouTube kanal her, mens jeg nedenfor har stillet det mere systematisk op direkte her på siden. Jeg har i noget tid leget med tanken om at gøre mere ud af at komme ud og synge kor for andre og/eller bliver studiesangerinde enten på folks udgivelser, eller for sangskrivere. Så hey, giv lige lyd, hvis du sidder og mangler sådan noget!

2000: Ablazed – The One

Dette er den tidligste indspilning jeg har med mig, der synger, fra 7. klasse, da jeg var 13-14 år gammel. Mig og to skoleveninder (som jeg for deres egen skyld ikke nævner navnene på her) lavede et girlband, der hed Ablazed (første seje ord vi fandt i engelsk/dansk ordbogen) og optog sangen ude hos min fætter og i dag kollega, Mek, oveni en karaoke version, min mor havde købt i dyre domme. Først bagefter fandt vi ud af, at der på Backstreet Boys’ single udgivelse af nummeret var en instrumental version. Suk. Det er mig, der synger overstemmer og c-stykke med baby-stemmen.

 
2002: Bina Rosenvinge – Songs from the Heart

Dette er tre numre jeg indspillede i 2002, 16 år gammel. jeg spiller klaver (og strygere på track 3) og synger ind over nogle midi filer min fars ven og pianist Ivar Sørensen havde på sit keyboard. Filerne var programmerede så de fulgte mine bastoner, og man kunne klikke på forskellige knapper undervejs, hvis man ville lave et break, et tromme fill, intro og outro osv. Jeg var nødt til a indspille dem i one-takes, så det var bare at starte forfra, hvis man lavede en fejl. Alle tre sange SKRIGER bare teenager, men jeg skrev dem selv og synes da, jeg slap ok fra det trods alt.

 

2004-2006 (+ senere indspilning fra 2013): Stonafaith

Stonafaith var mit gymnasie band. Vi hed Sixpack i starten, fordi vi var 6 medlemmer – gutterne på trommer, bas, guitar og keys, og mig på sang og en pige, der rappede/sang kor. Vi endte dog med at skifte navn, da der var mange bands og tyske kor der hed Sixpack, og navnet blev til S.T.O.N.A.F.A.I.T.H (Someone Took Our Name and Finding Another is Too Hard). Vi spillede rock, og det var her omkring jeg begyndte at lytte meget til rock og melodisk metal alla Evanescence o.lign. og bare gerne ville være Amy Lee. Gutterne lavede typisk musikken hvorefter jeg skrev melodi, tekst (minus rap) og korstemmer. Jeg har desværre ikke alle sange vi spillede (både covers i starten og senere originale), men disse tre originale sange indspillede vi i vores trommeslagers forældres kælder. Det sidste nummer (originalt skrevet af vores bassist) har jeg selv spillet og sunget i min egen version meget senere i 2013, men det var et Stonafaith nummer fra dengang.

 

2008: Bina og Frank – Livsstilssangen “Vejen til et lettere liv”

I starten af 2007 var jeg som ét af mine livslange forsøg på at smide de ekstra kilo på “Fat Camp” på Ebeltoft Kurcenter, hvor jeg da også smed 14 kg på 16 uger. Efterfølgende blev jeg og Frank, som også er musiker, spurgt, om vi ikke ville skrive en ‘slagsang’ til stedet. Og det ville vi selvfølgelig gerne.

 

2009: Soulful Injection – Cold World

Det kor jeg sang i i mange år, Funky Friends, blev ledet af Peter og Annette, som selv er musikere i både eget band, Soulful Injection, med originalnumre og i diverse konstellationer, hvor de synger covers, bl.a. i party bandet Hit’Shake. Jeg var i nogle år med dem ude rundt omkring som korpige, hvilket var vildt sjovt. her spiller vi til Bruuns Galleri’s kæmpe julefrokost i 2009, hvor vi havde udvidet band med og fået dansere til at lave show!

 

2010: Alicia Keys interlude – Never Felt This Way

Faktisk så var den aller første gang, jeg optrådte, til min 9. klasses dimission, hvor jeg i den gamle stadionhal i Aarhus spillede og sang et Alicia Keys nummer foran hele skolen og alle deres forældre. Jeg har det desværre kun foreviget på et vhs bånd et sted, så i 2010, da man begyndte nemt at kunne optage min sin telefon, besluttede jeg at få spillet nummeret igen, så jeg havde det.

 

2009-2015: Servus – indspilning fra 2011

Jeg kom med i Servus i 2009. Vi var et cover band, som spillede melankolske pop numre i en mere rocket version, for at understøtte den stemning som lå i tekst og melodi, men måske ikke så meget i arrangementet, som vi så lavede om. Jeg lavede alle kor stemmerne. Vi spillede mange forskellige numre, men nåede desværre kun at få indspillet 3 af dem på en EP; ‘Drowning’ – Marie Frank, ‘Left Outside Alone’ – Anastacia og ‘Give in to Me’ – Michael Jackson. Fjerde nummer ‘Wicked Game’ –  Chris Isaak på denne playliste er en liveoptagelse fra øvelokalet i 2015, kort tid før bandet stoppede.

 

2011: Bina & Anette – Blame it on My Youth

En af mine bedste veninder, Anette Dyrlund, mødte jeg, da jeg startede på Musikvidenskab på Uni. Hun er pianist, som siden hun var ung teenager har spillet som hygge pianist til store fester på hoteller og hos private, og i dag er hun uddannet filmkomponist. Vi spillede en tid jazz numre sammen til diverse familiefester – her til hendes fars 60 års fødselsdag.

 

2012: Julemik – The Christmas Song

Hvert år holder min far Julemik for familie og venner derhjemme, og hans gode ven Ivar Sørensen plejer at komme og spille julemusik. I 2012 havde han sin jazz trio med, og vi spillede min yndlings julesang i den gode stemning.

 

2013: Funky Friends – You’ve Been Good to Me (fra øve aften)

Som sagt sang jeg i koret Funky Friends i mange år. Jeg startede som 2. alt og sluttede som mezzo sopran. Jeg udviklede mig rigtig meget i det kor, og da jeg startede havde jeg aldrig troet jeg skulle stå og ramme de højeste toner, som jeg gør i denne her sang. Annette, den ene korleder, synger for. Den anden video er optaget midt om natten til en fest, hvor os der var tilbage opdagede, at vi var mindst en tilbage fra alle stemmer, så vi besluttede at prøve at synge sangen ‘Jeg’ i live’ med Burhan G, som vi plejede at synge i hele koret.

 

2013: Esther Maria – Love Hasn’t Found Me Yet (live rehearsal)

Jeg kom i 2013 med på afbud som korsangerinde til en release koncert med bandet Pocket Life, hvor Esther Maria spillede først. Jeg endte med at være med på mange forskellige numre hele aftenen igennem både som kor, percussion og på klokkespil! Her øver vi Esther Marias nummer og på YouTube kanalen kan du også finde en øve optagelse med Pocket Life.

 

2013: Bina Rosenvinge – Angel

En af de sange jeg hørte og bare måtte lære at spille og synge. Jeg havde spillet den noget tid og besluttede mig så for at prøve at optage den på min telefon.

 

2015: Bina Rosenvinge – Heal

Denne sang hørte jeg i en serie, jeg sad og så. Eller det vil sige den kørte og jeg sad med min telefon, og så kom den her sang på og greb min opmærksomhed fuldstændigt. Så er man jo nødt til at lære den.

 

2014-2016: The World State

I 2014 kom jeg med i bandet The World State, et original band, som spiller ‘dark epic rock’. Ophavsmanden bag er Leifur, som skriver alle sangene og har samlet bandet. Der var tidligere end anden sangerinde med, som måtte droppe bandet pga mangel på tid. De nåede at udgive en EP med hende på vokal. i 2015 udgav vi første single med mig “A Castle for the Battles That I Fight”, som vi optog en ret episk musikvideo til. Det var noget af det sjoveste jeg nogensinde har prøvet. Se video og ‘behind the scenes’ nedenfor. Vi udgav vores første album i marts 2016, som du kan lytte til i playlisten “Traced Through Dust and Time”. Et par måneder efter var vi på turné i Polen, Tjekkiet og Slovakiet, som du kan se mere om i vores tour dagbog. Sidste video er de sidste 2-3 minutter af nummeret “When The Blackening Shows”, som jeg desværre ikke har været med til at indspille. Live klippet er fra vores sidste koncert på Tape, inden vi tog en lang pause (stay tuned). Du kan også hoppe over og kigge på hele The World States YouTube kanal her

 

2016: Covers “Yours” og “A Million Reasons”

Et par sange mere, som ‘talte’ til mig, og som jeg derfor lærte mig at spille. Lady GaGa sangen var den første jeg lærte at spille efter min ulykke, hvor jeg blev kørt ned på vej til Nortside i 2016. Jeg lærte sangen inden operationen (i start 2017), hvorefter operationen har gjort, at jeg stort set ikke rigtig har kunne spillet klaver ordentligt endnu siden.

 

2016: Julemik – When You Wish Upon a Star

Endnu en herlig julesang fra vores Julemik, denne gang bare Ivar og Jeg. Vinkel, videoen er filmet i, kunne have været bedre, bevares, men sangen er stadig skøn.

 

2016/17: The Sleeplings – gæstevokal

En af gutterne fra The World State har også sit eget band, The Sleeplings, og jeg var så heldig at få lov til at synge lidt med på nogle af numrene på deres nye udgivelse, som kom ud i 2017. Jeg er med på numrene ‘Faye Valley Skeleton’, ‘Mary the Quiet’ og ‘James’.

 

2017: Musical covers

Eftersom jeg ikke har kunnet spille klaver, kom jeg på, at man kunne finde karaoke eller instrumentale versioner af numre på YouTube, og så bare synge oveni dem. Så jeg satte mig til at finde nogle af de musical numre, jeg havde sunget, da jeg gik til sangundervisning, og øvede dem. Det var dejligt at kunne mærke at min stemme trods alt havde udviklet sig siden dengang, selvom jeg ikke havde sunget meget i løbet af året. Jeg elsker musicals og ‘i et andet liv’, havde jeg helt sikkert gået efter det!

 

2017: Bina og Ivar – Cry Me a River

Ivar har et herreværelse, eller en pianosaloon eller hvad han kalder det i Skolegade. hver anden onsdag eftermiddag holder han koncert for pensionister og det ældre publikum, som kan komme og få kaffe og kage og høre ham spille sammen med sangere og sangerinder, som synger viser, evergreens og andre skønne ting. Jeg har været der nogle enkelte gange og synge, men kan desværre ikke så tit, fordi det ligger i arbejdstiden. Sidste eftermiddag inden sommerferien tog jeg dog derned og sang nogle sange, bl.a. denne, som jeg optog med min telefon. Vi havde ikke øvet den, derfor skulle vi lige finde hinanden tempo osv i starten.

 

2018: Binas egen komposition til Mor & Fars 40 års jubilæum – 4th of July.

Mine forældre har været sammen i 40 år d. 4. juli 2018. Min far spurgte min mor om de skulle være kæreste 4. juli 1978. De valgte at holde en stor fest i år for at fejre det, og jeg besluttede at skrive en vaskeægte country sang til dem, så den passede ind i 4th of July temaet. Bibbi & Snif, som spillede til festen, hjalp mig med at spille til. Pga hedebølgen fik vi ikke lov til at fyre fyrværkeri af om aftenen, som de gør til de rigtige 4th og July fejringer, men det var stadig en super hyggelig fest med BBQ og amerikanske flag.

 
2018: The World State – Leave Your Mark

Vi har de sidste par år arbejdet hårdt på vores nye musik i bandet. Reglen er, at alt, hvad der spilles, skal kunne spilles af os på scenen live. Dvs ikke mere backtrack. Dette cementerede vi med denne første udgivelse i november 2018, som kun er to lag – vokal og klaver. Til februar kommer næste single udspil “The Pressure”.

 

2018: Tøserne (Bina, Anette, Bibbi & Rikke) – Let Love Be Love

En spontan lille sang fra vores julefrokost, som vi lige fik lyst til at indspille og lægge ud. med hyggelige fraklip i starten haha (inside viden: vi – mest Anette – brugte 100 år på at aflytte akkorderne, da de er helt skøre, og så endte det alligevel med, at vi syntes, det var hyggeligere bare at synge den acapella).

 

2018: Bina i Jarins Cornor TV program

I november 2018 var jeg i Silkeborg og snakke med Jarin Bertelsen, som har TV programmet Jarins Cornor, om min rolle i The World State og hvordan jeg ellers sådan er kommet til at synge og den slags. Super hyggeligt og et dejligt indslag af have om The World State – både selve hovedprogrammet og sideindslaget til hans blog.

2019: The World State – The Pressure

I marst 2019 udgav The World State hvad der skulle vise sig at være den sidste single “The Pressure”. Et super fedt track. Jeg rendte rundt nede på det nye Aarhus Ø i sommeren 2018, hvor der var totalt hedebølge, og lavede alle mulige pinlige skud til musikvideoen, som vi efterfølgende endte med at lave totalt om, så jeg kun lige er med i 10sek. Sådan går det bare nogle gange. Lige nu er Youtube og KODA i konflikt, så videoen er væk fra vores Youtube kanal, men jeg håber så sandeligt at den kommer frem igen, når konflikten er ovre. Så sætter jeg den ind.